torsdag den 18. juni 2015

Mens vi venter, er der -20% på høstfloksene

Hvert år i juni klippes høstfloksene voldsomt ned, til ca. 10 cm. Og det gør ondt i mit blomster-hjerte, men det er nødvendigt. Dels fordi de snart bliver højere end mine sprinklere, og dels fordi de bliver alt for høje til at sende med posten, og så skal de alligevel klippes ned.
Heldigvis når de at blomstre alligevel sidst i august :-)
Floks-drømme
Så nu er det altså sket, og mens vi venter på nye friske skud og blade er der -20% på alle høstfloksene.

Realitet i floksbedet.
Tilbuddet gælder i webbutikken til og med mandag d. 13. juli,
og i butikken på Skivervej 80 til og med fredag d. 17. juli.

Floks hilsen
Kirsten

www.thyboesminde.dk

onsdag den 3. juni 2015

Længeblomstrende Storkenæb

Vi drømmer alle om planter, der blomstrer længe og her har storkenæbene indtil flere bud. Disse storkenæb blomstrer alle fra sidst i juni til frosten kommer. Fantastisk.

Den ubestridte dronning er Geranium 'Rozanne', med tiden bliver den 50 - 70 cm høj. Rozanne danner lange ranker på ca. 70 cm. Eminent i krukke, så falder de lange ranker ud over kanten.
Geranium 'Rozanne'
Det er rigtig svært at fotografere lige netop den bålilla farve Rozanne har, og disse billeder er lidt for blå. Ligeledes er blomstens farve mere rød i varmt vejr, og mere blå i koldt vejr.

Geranium 'Rozanne'

Geranium 'Sylvia's Surprice' har kortere ranker på 30 - 40 cm. Rosalilla store blomster med hvidt øje og rødlilla årer.
Geranium 'Sylvia's Surprise'

Geranium 'Pink Penny' med rosalilla blomster med rødlilla årer og uden den hvide midte. Blomsterne er lidt mindre end på Rozanne og rankerne på ca. 40 cm.
Geranium 'Pink Penny'

Crystal Lake. Denne storkenæb har en helt speciel farve, lyseblå med mørklilla årer, og farven på billedet er præcis som i virkeligheden. Ranker på omkring 40 cm.
Geranium 'Crystal Lake'
De trives alle i alm. jord til den lette side, ynder en plads skånet for den værste brændende middagssol.

Havehilsen
Kirsten Bengtson
www.thyboesminde.dk