torsdag den 28. maj 2015

Besøg, havefestival, åben have og plantemarked

Lige nu er tiden hvor alt skal ske.

Brønderslev Havekreds.
I aften d. 28. maj kommer den første havekreds på besøg. Det er Brønderslev Havekreds, der kommer her kl. 19,  så spadserer vi en tur i haven og snakker om stauderne, og bagefter går vi en tur i planteskolen.
Når vi ikke kan holde varmen mere, er der gratis kaffe og brød i stalden/gildesalen og lotteri med bortlodning af stauder.
Arrangementet er for alle og der er ingen tilmelding, så mød op og tag naboer og venner med :-)


Havefestival.
I weekenden er der Havefestival over hele landet. Haveselskabet har opfordret til at man holder åben have i denne weekend, så der skulle være nok at se på rundt om i Danmark.
Her har vi valgt at have haven åben på lørdag d. 30. kl. 10 - 17.
Haven er åben for alle. Gratis adgang.


Fokus Kulturklub.
Onsdag d.3. juni kommer Fokus Kulturklub forbi ved 17 tiden med rundvisning i have og planteskole. Derefter går turen til Åses have i Hals. Tilmelding hos Fokus her, Kun for medlemmer af Kulturklubben.


Jammerbugt Havekreds.
Onsdag d.3. juni kl. 19 er her også besøg af Jammerbugt Havekreds. Rundvisning i haven hvor jeg fortæller lidt om forskellige stauder, bagefter en tur i planteskolen og til sidst kaffe og brød i stalden/gildesalen.
Arrangementet er for alle, og der er ingen tilmelding.
Pris inkl. kaffe og brød 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for ikke medlemmer.


Åben have hos Thyboesminde Stauder.
I år er der åben have fra onsdag d. 3. juni til lørdag d. 6. juni kl. 10 - 17.
og i ugen efter fra onsdag d. 10. juni til lørdag d. 13 juni kl. 10 - 17.
Haven er åben for alle. Gratis adgang.

Plantemarked i Østre Anlæg i Aalborg, hvor jeg igen i år håber på en plads under rødbøgen.

Plantemarkeder.
Desuden deltager vi også i et par plantemarkeder.
Det første er Bangsbo Blomsterfestival i Frederikeshavn i dagene 6. og 7. juni kl. 10 - 17. Entre 25 kr.
14 dage senere er vi at finde i Østre Anlæg i Aalborg, det er lørdag d. 20. juni kl. 11 - 16.

Vi ses
Havehilsen
Kirsten Bengtson
www.thyboesminde.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar