søndag den 12. april 2015

Blå anemoner

Alle drømmer om at have Kaj Munks blå anemone i haven, desværre kan den være svær at få til at gro, da den er lidt kræsen med hensyn til jordens beskaffenhed. Heldigvis findes der også blå skovanemoner, der kan gro næsten hvor som helst.
Anemone nemorosa 'Hannah Gubbay'
Den første der springer ud af disse blå skovanemoner er 'Atrocaerula'.
Anemone nemorosa 'Atrocaerula' - lidt mere lilla i virkeligheden.
De blå skovanemoner har næsten samme farve, på nær 'Gerry' , der er mørkere i farven.
Anemone nemorosa 'Gerry'
'Atley' er meget storblomstret.
Anemone nemorosa 'Atley'
Skovanemoner er nemme at have f.eks. inde under buske. Der blomstrer de og vokser, mens der endnu ikke er mange blade på busken. Når anemonerne så visner ned, skjuler busken den bare plet.

Fra Halfdan Rasmussens ABC kommer dette lille anemone digt:

Ane lagde anemoner
I kanonen på Trekroner.
Ved det allerførste skud
Sprang Anes anemoner ud!

Forårs hilsen
Kirsten Bengtson
www.thyboesminde.dk

1 kommentar:

  1. Det trøster mig lidt, at du beskriver den som kræsen, for vores trives ikke alt for godt. Jeg må desuden tilstå, at jeg har flyttet rundt på den en hel del, og det tror jeg heller ikke, den bryder sig om.

    SvarSlet