Skovanemonerne giver den fuld skrue lige i øjeblikket, i alle mulige dejlige farver og faconer findes de.
De er ikke svære at passe ind i haven. De kan plantes f.eks. under løvfældende buske, anemonerne når så at blomstre før busken tager al lyset, og under busken kan de få lov at visne i al ubemærkethed.
Disse anderledes Skovanemoner breder sig heldigvis ikke så voldsomt som alm. Skovanemone gør.
 |
Anemone nemorosa 'Viriscens' - endnu en forunderlighed. Den står grøn det meste af tiden og til sidst farves midten hvid, nogle år sker det slet ikke, eller også opdagede jeg det ikke. Sammen med 'Vestal' er det en af de anemoner der står længst i haven. |
Havehilsen
Kirsten Bengtson
www.thyboesminde.dk