mandag den 24. februar 2014

Parthenium integrifolium - Vild Kinin

Denne sjove plante så jeg sidste år hos Helga Hald i Idehaven. Jeg blev straks forelsket.
Små hvidlige blomsterhoveder, der lidt på afstand kan minde om perlekurv, men når man ser den helt tæt, ligner det små blomkålshoveder.

Planten hedder Wild Quinine på amerikansk, og oversat er det Vild Kinin. Indianere har brugt bladene til febernedsættende te, derfor navnet. Bladene minder iøvrigt om bladene på Kartebolle, synes jeg.


Vild Kinin blomstrer utroligt længe, fra juni til september, og den vil helt sikkert være holdbar i buketter. Planten trives i veldrænet jord i sol, tåler også tørke, når først den er etableret. 120 cm høj.


Den kommer i sortimentet i år, men bliver ikke lagt i webbutikken, før den er "på hylden"

Havehilsen
Kirsten Bengtson

www.thyboesminde.dk


4 kommentarer:

  1. sjovt du skriver det med blomkålshoveder, det var lige netop hvad jeg tænkte da jeg så den.
    Mere sjælden end køn.

    Venlig hilsen
    Sussie

    SvarSlet
  2. Den er spændende, også med det lyse grønne løv.

    SvarSlet
  3. Hej Kirsten.
    Håber du bliver ligeså tilfreds med den som jeg er. Og skønt at vi nu skal igang for alvor igen.
    Vi ses.

    SvarSlet