mandag den 16. december 2013

Lavendel-lilla drømme

Her i denne mørke tid kan man næsten kun drømme om stauder.
Hvis man er heldig, er der en Julerose eller Påskeklokke på vej med blomster ude i haven.
For et par år siden fik jeg en ny Storkenæb, som jeg har ventet på skulle blomstre lige siden.
En Engstorkenæb ved navn Geranium pratense 'Else Lacey'.
I år blev den endelig delt, og 5 moderplanter kom der ud af det. Jeg håber den er så gro-villig, at den allerede kan deles igen i 2014 og enkelte komme til salg i planteskolen.
Blomstrer overdådigt i juni måned.
Engstorkenæb trives bedst i en jord, der ikke bliver knastør, i sol til halvskygge.
Ca. 60 cm høj bliver damen, med dybt indskårne blade.
Planten er opkaldt efter ejeren af den have, hvor den er fundet.
'Else Lacey' er halvfyldt på den mest elegante måde og med den mest lækre farve.
Efter blomstring kan det ofte være en god ide at skære Engstorkenæb helt ned, da de får et meget vissent 'look'. Efter nedskæring vil de skyde med friske grønne blade, og enkelte gange er man så heldig, at de kvitterer med en ekstra blomstring.


Havehilsen
Kirsten Bengtson
www.thyboesminde.dk

10 kommentarer:

  1. Ih! Hvor er den yndig!
    Den vil jeg vel nok gerne have i min have, når du er klar til at sælge. I mellemtiden må jeg så se at finde ud af, hvordan jeg skal skærme den på en pæn måde for rådyrene. Måske bliver det bare en krukkevækst her på matriklen sat i beskyttelse inderst på terrassen bag havebænk og andre planter, som de bæster ikke kan lide.
    Ualmindelig smuk blomst, som jeg glæder mig til.
    Happy Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jytte, du må lige sende mig en email hvis du vil på venteliste. Storkenæb skulle være en af den slags planter rådyrene æder til sidst, så du må bare have nok af andre planter de gerne vil æde. :-)

      Slet
    2. Ha! Ha! Kirsten! Ikke i min have! I de sidste par år har de ædt af om ikke så godt som alting så i hvert fald af meget, meget, MEGET mere, end de gjorde før i tiden. Men vi havefolk er jo et optimistisk folkefærd, så på en eller anden måde finder jeg vel ud af det.
      Glædelig Jul
      Jytte

      Slet
  2. Nej hvor er den smuk. Den kunne jeg også godt tænke mig at stå i kø til at købe. Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej, du kan sende mig en email hvis du gerne vil i kø :-)

      Slet
  3. Hej Kirsten
    Hvor den skøn. Så fin og sart.
    Det er godt nok et tålmodigheds arbejde at opformere ved deling. Kan den ikke stikkes som andre storkenæb?
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie, de fleste storkenæb deles og enkelte kan rodformeres, men de kan desværre ikke stikkes. Og især de der pratense typer er langsomme. En plante bliver til 3 - 5 planter på et år. Men heldigvis er de nemme at gro i haven.

      Slet
  4. Hvor er den fin, den må vist på ønskelisten :-)
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  5. Hej Kirsten, den storkenæb må blive en sællert. Jeg glæder mig til foråret til, at se de nye storkenøb jeg købte I efteråret, der var et par dobbelte imellem. Hos os spiser rådyrerne også storkenæb. Lige nu har jeg drysset hår på flere storkenæb. Min frisør har altid en pose hår til mig, når jeg bliver klippet.
    Knus Hanne

    SvarSlet
  6. Hej Kirsten
    Kan man komme på venteliste til den fine Storkenæb?

    Mvh

    Gitte Pugh
    gittepugh@live.dk

    SvarSlet