fredag den 5. april 2013

Springklap eller Cardamine

Ude under den tynde fiberdug er der planter, der er gået igang med at vokse. Jeg smugkikkede i en række, og der stod både Cardamine raphanifolia, Cardamine waldsteinia og Cardamine glanduligera med friske grønne blade. Jeg tør ikke tage fiberdugen af endnu, venter lige et par dage til..
Springklap hedder de på dansk, lidet kønt, så jeg kalder dem ved deres botaniske navn.

Cardamine raphanifolia.
Raphanifolia betyder radiselignende blade, radiser hedder Raphanus på latin og blade folia.
Denne lille skønhed har blomsterklaser i kølig lilla over det forårsfriske løv i april. i år nok først i maj. Det er en bunddækkende plante, der er god til vandkanter, kan også gro med fødderne i 0-5 cm vand. Den trives i fugtig jord i halvskygge til skygge og bliver ca. 30 - 40 cm høji blomst.
I min have står den i staudebedet, på nordsiden, så den er skærmet mod den værste sol og det går fint.
Cardamine raphanifolia
Og sådan ser de ud i potterne lige nu....
Cardamine raphanifolia

Cardamine Waldsteinii.
Staude med hvide korsblomster i april - maj. Trives godt under træer og buske, på et sted der ikke er for tørt i halvskygge til skygge. Den bliver ca. 15 - 20 cm høj. En yndig skovbundsplante.
Cardamine waldsteinii
Lidt tættere på og det ses tydeligt at Cardamine er beslægtet med karse, kål og radise, de tilhøre alle Brassicacea, Korsblomstfamilien
Cardamine waldsteinii
Den sidste Cardamine jeg vil vise Jer er Cardamine glanduligera.
Den er ikke helt så tæt i planten som de andre to, men løber en smule. Det gør dog ingen verdens ting, det kan jeg fint leve med.
Cardamine glandulegera har klare lilla korsblomster i små klaser i april - maj og glinsende grønne blade.
Denne trives også i skovbunden, i let fugtig jord i halvskygge, hvor den kan futte rundt mellem andre planter. Bliver ca. 15 cm høj.
Cardamine glanduligera
Alle slags Cardamine har rhizoner, og nogle er ligefrem kogleagtige, og meget forunderlige.

Jeg elsker Cardamine i skovbunden her i foråret og som man kan se står Cardamine glanduligera allerede i knop i planteskolen.
Cardamine glanduligera i knop under fiberdugen.


Havehilsen
Kirsten Bengtson







6 kommentarer:

  1. Hm den vil passe godt i mit regnvandsbed sammen med Gunneraen.

    SvarSlet
  2. De ville da vist være fint med et par stykker af hver imellem bilen og hækken. Her står der i forvejen hortensia og her er masser af regnvand. Jeg kommer snart ud og kigger til dig, Kirsten.
    Tina Basse :-)

    SvarSlet
  3. De ville da vist være fint med et par stykker af hver imellem bilen og hækken. Her står der i forvejen hortensia og her er masser af regnvand. Jeg kommer snart ud og kigger til dig, Kirsten.
    Tina Basse :-)

    SvarSlet
  4. Jeg købte waldsteinii sidste år; men den har ikke stukket næsen over jorden endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det vil jeg tro, for under fiberdugen er der varmere. i min have er der heller ikke noget over jorden endnu, så vi venter stadig.... :o)

      Slet
  5. Jeg købte også nogle forskellige Cardaminer sidste år, både hos dig og på markeder, så i år er jeg spændt på, hvordan de tager sig ud.

    SvarSlet