fredag den 15. marts 2013

Forårsblå drenge i bedet

Jeg længes så ganske frygtelig efter foråret i år, vinteren vil ingen ende tage, alting er frosset endnu. Men inden længe vil disse 2 frække drenge blomstre i forårshaven.

Meehania - Japansk Døvnælde
Jeg blev ganske overrasket første gang Meehania urticifolia 'Japanblau', Japansk Døvnælde blomstrede, for den duftede så dejligt, og jeg tænkte, at det da ikke kunne være den blå læbeblomst der, men det var det.

Meget blå og ret store læbeblomster og nældelignende blade.
Urtica hedder brændenælden på latin og folia betyder blad.


Lange ranker spreder sig ud til siderne og slår rod hvor de møder jorden, inden længe har man et helt tæppe med duftende blå blonster.

Japansk døvnælde finde også en en brogetbladet udgave: Meehania urticifolia 'Wandering Minstrel'  , den vokser desværre meget langsomt og er ikke så frodig som den grønbladede.


Japansk Døvnælde trives i skovbunden mellem bl.a. Hosta'er og Bispehuer, blomstrer i april - maj og bliver ca. 20 cm høj.

Ajuga incisa - Læbeløs
Normalt forbinder vi læbeløs med uregerlige planter, der løber rundt og klatrer hen over andre planter, hvis de kan komme til det. Men det gælder ikke denne plante, den har ingen udløbere. Ajuga incisa 'Blue Enigma' har også blå læbeblomster, ikke helt så store som Meehania, og så har den smukke takkede blade, som er næsten det hele værd. Incica betyder indskåret og hentyder til de takkede/indskårne blade.


Ajuga incusa trives i halvskygge i alm. jord og bliver ca. 30 cm høj. Den blomstrer i april - maj.


Begge de "2 blå drenge" har jeg plantet ud i mit nyligt anlagte skovbed sidste år, og jeg er spændt på at se dem udfolde sig der.

Havehilsen
Kirsten Bengtson

7 kommentarer:

  1. Sikke et par dejligheder du her viser, har du dem i planteskole?
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene, ja jeg håber de er derude i planteskolen, jeg fik opformeret på dem sidste år og håber at de klarer den lange vinter.
      Havehilsen Kirsten

      Slet
  2. Hej Kirsten, de fine blaa drenge frister til skovbunden. Mvh Hanne

    SvarSlet
  3. Flotte stauder, tak for præsentationen

    SvarSlet
  4. Flotte, fristende billeder.

    SvarSlet
  5. Meget smukke og en nyhed for mig!

    SvarSlet
  6. Det er da en rigtig spændende planter og hel ny for mig..
    hilsen Helle

    SvarSlet