tirsdag den 11. december 2012

Nye Allium

Jeg er rigtig glad for Allium, især Allium der er staudeagtige, sådan hen i retning af purløg.
Hos Dito-plant i Holland bestilte jeg sidste vinter disse 2 dejlige Allium og jeg blev ikke skuffet.

Allium senescens select
Allium senescens select bliver ca. 75 cm høj i blomst. Runde lavendellilla kugler i juli - august. Bladene er flade og grønne med en snert af gråt/blåt. Bliver med tiden en tæt klump af løgplanter, ligesom purløg. 1 løg deler sig i 2 hvert år, så lige pludselig går det hurtigt med at blive til noget. Er også flotte at bruge i buketter.
Allium senescens select
Allium 'Summer Beauty' er lidt kortere i det, "kun" 40 cm høj i blomst, men ellers samme opskrift. Dog har Summer Beauty helt frisk grønne blade. Roy Diblik, der er medejer af gartneriet Northwind Perennial Farm i USA, opdagede denne plante og navngav den 'Summer Beauty', selvom planten er smuk året rundt.
Allium 'Summer Beauty'
Begge planter trives i alm. jord i sol til  let halvskygge, og er tørke-tolerante når først rødderne er godt igang. Jeg har plantet begge slags ud i haven, og glæder mig til at se dem gro sig store og flotte.
Igen i år har jeg bestilt disse 2 slags Allium, de ankommer allerede midt i februar, barrodet. De bliver pottet op ude i stalden og står frostfrit der til det begynder at blive forår. Hvis alt flasker sig er de salgbare i midt - sidst i maj.
Allium 'Summer Beauty'
December-hilsen
Kirsten Bengtson
Thyboesminde Stauder







8 kommentarer:

  1. Hej Kirsten.
    Det må lige være en plante til min have, hvor purløg er den mest ophidsende Allium jeg har.
    Håber jeg kan huske at bestille den til foråret.
    Jeg skal lige prøve nogle blå hyld fra Arborealis.
    Glædelig jul fra det Vestjyske.
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie, er det Sambucus caerula du får fingre i?, jeg har prøvet at så den et par gange, og har stadig en potte derude med frø i. Den har en hel vidunderlig farve på billeder. ......nu har jeg lige tjekket deres side og der er også en der hedder Sambucus glauca, hvor spændende!!

      Slet
  2. Ja,S.caerula har jeg fået et flot eksemplar af fra dem. Jeg prøvede at så frø, men der kom kun een plante.
    Du kan godt få et par stiklinger til foråret. Den står ude i sneen til afprøvning.
    Hyg dig
    Anne Marie

    SvarSlet
  3. Øjjjjjjjjj ........ Allium med pæne blade, der IKKE skal skjules af andre planter
    Den må på ønskelisten ;-)

    SvarSlet
  4. Jeg kunne også godt blive lidt småforelsket i Allium 'Summer Beauty'.

    SvarSlet
  5. Hvor er de smukke! Jeg er i forvejen vild med purløg, så nogle kusiner med så smukke alliumblomster er lige hvad jeg drømmer om! Dem må jeg bestemt få bestilt til foråret. Tak for at vise disse dejlige vækster :)

    SvarSlet
  6. Kirsten ....er det muligt at du kan fjerne den "Dumme" kode som skal bevise at vi ikke er robotter ;-)))) når man vil sende ens kommentar..........tror det hindre flere i at lægge en bette kommentar ind på din dejlige blog

    SvarSlet
  7. Test..............

    SvarSlet