fredag den 31. august 2012

Anemone 'Wild Swan'

Da jeg fornylig skulle bestille planter fandt jeg en meget spændende og ny høstanemone. Det vil sige den blomster faktisk fra forsommeren til efteråret. Blomsten er enkel hvid med blålig bagside. Utrolig smuk.
Anemonen stammer fra Elizabeth Macgregors planteskole i Skotland. For ca. 10 år siden blev den fundet i et hold anemone-frøplanter, Elizabeth spottede den ud, da den adskilte sig væsentligt fra de andre frøplanter.


'Wild Swan' bliver på sin plads og breder sig ikke som mange andre anemoner med tilvækt ind i naboplanter. Blomstringstiden er utrolig lang, fra juni til oktober. For at fremme den længe blomstring plantes 'Wild Swan' i en næringsrig jord. der ikke bliver alt for tør. Den bliver ca. 50 cm høj.



Anemone 'Wild Swan' blev tildelt prisen 'Chelsea 2011 Plant of the Year'.

torsdag den 30. august 2012

Hagelilje langs muren

Igen i år glædes jeg over Hageliljerne langs stuehusets mur.
Hvert år tror jeg de er frosset væk, de ser altid sølle og forfrosne om foråret. Hageliljen er lige på grænsen til at overvinter her frit udplantet, mens langs stuehusets sydmur går det fint. Løgene er meget langhalsede og plantes dybt, så kun lige snippen stikker oven ud. Mine hageliljer er vel efterhånden 10 år gamle.